Fodbold afslutningssammenkomst 2011

Fredag den 14. oktober afholdt fodboldafdelingen afslutnings-sammenkomst i Cafe baren i Østbanegade 123 i København, hvor Peter J, Allan og Jørn var værter og havde stået for det praktiske.

Vi mødtes fra kl. 16.30, hvor der var velkomst øl og vin - lige bragt frem fra Aldi ligesom Gert, Leif og Jan havde vin med fra Roskilde.

Der var et rigtigt flot fremmøde - ud af de ca. 17 spillere, som vi har været som har spillet i sæsonen, var 11 mødt op til denne hyggelige aften

Peter V., Allan, Leif, Jan, Jørn, Torben, Finn, Peter J., Per, Rene og Gert.

Velkommen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rammerne for et rigtigt godt aftenarrangementet var dermed på plads, og vi havde bestilt rigtig god og rigelig med mad fra Kokken og Jomfruen.

Der manglede bestemt ikke noget - undtagen måske et par letpåklædte damer til at støtte op omkring serveringen, men det blev vi enige om at måtte gøre noget ved til næste år.

Efter den gode mad var det tid til holdlederens beretning om hvordan fodboldsæsonen 2011 var forløbet, hvor Gert kunne berette, at vi

  Havde alt i alt brugt 17 spillere i denne sæson
     
  Spillede den første kamp den 26. april og den sidste 20. september - i alt 12 kampe
     
  Kunne sige velkommen til 4 nye faste spillere på holdet i denne sæson- Leif, Michael, Peter V. og Allan
     
  Fik en ny Select Brilliant Super Fifa Quality  bold, som vi spillede 2-2 med første gang mod Novo
     
  Tabte 0-9 mod brandmændene (ikke uventet) som det største nederlag og vandt knapt så mange kampe
     
  Havde haft gode målmænd i sæsonen med Per, Leif, Jan og Finn til at være den sidste "bastion"
     
  Årets topscorer blev Peter V. og Brian med hver 4 mål

og herefter Torben med 3 mål - Kenneth og Peter J. med 2 mål - og Gert, Jan, Jens og Allan F. med 1 mål hver.

     
  Endte  i den sidste halvdel i Veteranrækken - ikke så langt fra bundholdet
     
  Efter afstemning fik udpeget årets spiller - og det blev Gert - nok ikke mindst på grund af holdleder jobbet.

Vi siger alle STORT TIL LYKKE

Gert var også villig til at fortsætte som holdleder til næste sæson - og alle var enige om, at vi fortsætter ufortrødent med vores veteranhold igen i 2012.

Og Gert takkede af med at udbringe en skål for holdet, hvor det er helt fantastisk, at - selvom vi ikke vinder de fleste kampe - så har vi et utroligt sammenhold, hygger os meget sammen og møder op - det er flot  og dejligt - og så ikke mindst i disse HELHEDSTÆNKNINGS TIDER I SKAT - ja så skal jeg love for at vi får talt og tænkt på kryds og tværs - når vi er sammen her på veteranholdt. Vi kommer jo fra både Koncerncentret, region København, region Nordsjælland og region Midt- og Sydsjælland - og arbejder med stort set alle fagområder i SKAT.

Så var det tid til lidt flere forfriskninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi drøftede også en opfordring fra Faruk - en af de unge fodboldspillere fra København - om, hvordan vi kunne lave noget "promotion" for at der også kunne stilles et yngre hold til næste sæson. Vi kom frem til at vi vil lave et reklameindslag på Indblik under de lokale sider i København, Nordsjælland, Midt- og Sydsjælland og Koncerncentret samt lave nogle plakater, som kan hænges op i kantinerne rundt omkring.

Ja - og til sidst her en OVERRASKELSE - tænk så på, at nu har vi haft en ikke alt for god sommer kan man roligt sige og inden længe er det vinter og hvad kunne man så godt have brug for i april måned???

JO - en tur til sydens sol og sommer - og det ser det ud til at vi nu får en invitation til på fodboldholdet, hvor der i april måned 2012 afholdes noget jubilæums sports/fodbold turnering i Told/SKAT regi på MALTA - jo så kan vi godt begynde at drømme - 3-4 dage dernede, hvor vi nu vil gå i gang med at se, hvordan vi kan få de fleste udgifter dækket, fridage mv.

I hører nærmere, når jeg får talt med TSI formand Henrik Koudal og Svend Mandel Hansen.

Vi fik også vendt situationen i SKAT undervejs og alle de gode fodboldhistorier, så det var bare en helt igennem hyggelig og fornøjelig aften, hvor ingen tørstede - og festen trak  ud til midnat.

TAK til alle for en virkelig hyggelig afslutningssammenkomst.

Du kan se flere billeder fra aftenen her under Billedgalleri

 

  Tilbage