Nyheder og referater

fra vores kampe 2011

i Veteranrækken

Tilbage

   

 

Kampdato: Nyheder og referater: Resultater:
20. september 2011 Til sæsonens sidste kamp på Kløvermarken var vi mødt talstærkt op med en stærk holdopstilling og 10 mand - Brian, Kenneth, Jørn, Rene, Michael, Allan, Gert, Peter J, Peter V. og Jan tog målmandstrøjen på.

Kampen blev fløjtet i gang og det viste hurtigt, at BRT IF ikke var så dårligt et hold endda - de ligger i midten af rækken - og med et par gode skud på vores mål med velplacerede bolde havde Jan ikke store chancer og de kom foran 2-0.

Men så tog TSI fat med rigtigt god spil i 1. halvleg, hvor Brian først med et meget velplaceret skud tæt ved stolpen bringer os på 2-1 og ikke lang tid efter får Kenneth bragt os på 2-2 med et flot mål også.

Peter J. ville også prøve deres BRT IF's målmand af med et god solid tåhyler langs jorden, som målmanden prøvede at gribe, men det var en våd bane og en våd bold og VUPTI, så var vi foran 3-2. Vores spil her gik god med godt samspil på midten og forsvar af  Peter V., Rene, Michael og Allan, der også kom med frem i vores angreb.

I 2. halvleg fik Jørn spillet spillet godt ind over, hvor Brian også var med fremme - og nærmest liggende fik Brian hovedet på bolden og headed bolden i nettet til føring 4-2.

Ja så var det her vi ikke holdt hovedet koldt - på et par hurtige contraer og gode pasninger lod forsvaret Jan på målet i stikken, for Jan havde gjort det godt her - og så var stillingen lige pludselig 4-4.

Vi havde heller ikke det sidste held i denne kamp - for det lykkedes BRT IF at få scoret sidst i kampen til resultatet 4-5. Vi må trøste os med at det var 9 mål igen i denne kamp, men med en bedre fordeling  af målene end mod brandmændene i forrige kamp.

Uheldigvis måtte Peter V. udgå med en forstrækning i lysken og Gert røg i et forsøg på at få udlignet ind i deres 100 kilo tunge målmand og fik et grimt skrub på skinnebenet - se bare her

Det kostede 2-3 timer med is om aftenen på sofaen, men det var en god investering og dagen efter går det nogenlunde med et lidt hævet og ømt ben.

Efter kampen havde Jan dejligt koldt dåseøl med - Mange tak for det Jan!

 Mange tak til alle spillere i sæsonen 2011

- og det må jeg sige som holdleder, at uanset vores resultater har vi altid haft en rigtig god stemning og sammenhold efter vores kampe.

vi glæder os nu til afslutningssammenkomsten den 14. oktober i Cafebaren i Østbanegade, hvor det heller ikke kommer til at gå stille af.

 

TSI - BRT IF

   4        5 

 

 

 

 

 

 

 

13. september 2011 Vi havde spillet mod Nordea før - det er et udmærket hold, som vi tidligere har tabt ret stort til.

Vi havde dog et godt hold klar til dagens kamp med 9 spillere - Torben, Brian, Jan, Finn, Rene, Peter V., Jørn, Leif og Gert. Kampen spillede vi på Kløvermarken (kunststof) på Amager sent kl. 18.30.

Det blæste "en halv pelikan", så der lagt op til spil til et mål.

Vi kom godt i gang med kampen og inden længe fik Brian et godt skud på mål og vi var foran 1-0. Senere i 1. halvleg fik Nordea dog udlignet til 1-1, men så på et indlæg mod deres mål lidt senere, satte en af deres spillere hovedet på bolden til et selvmål og vi var foran 2-1.

Men Nordea kom igen og fik udlignet til 2-2.

I 2. halvleg havde vi modvinden - og vi havde rigtig meget af spillet i 1. halvleg, men også i 2. halvleg fik vi lagt meget pres på Nordea - selv i modvinden og havde bolden meget.

Men som det er nogen gange - hvis I så kampen mellem Barcelona og Milan tirsdag aften - så fik Nordea en heldig bold med sig og de fik lavet et kontramål til slutresultatet 3-2

Vj spillede ellers en rigtig god kamp med godt pasningsspil og flere chancer, men manglede lige det sidste held. Retfærdigvis skal dog siges at Nordea også havde få muligheder - en af dem, hvor Gert fik sparket væk på vores målstreg.

Vi ser nu frem mod den sidste kamp på næste tirsdag - og måtte tage plan B i anvendelse - hvor der ikke er udskænkning af øl mere på Kløvermarken - Gert havde en omgang velfortjente øl med efter kampen.

 

Nordea - TSI

     3           2 

 

 

 

 

 

5. september 2011 Vi vidste godt på forhånd, at denne kamp ville blive svær med brandmændene, der ligger i toppen af rækken og har en forventet god kondition - det er jo en del af deres job.

I dag kunne vi byde velkommen til en ny spiller på banen - Allan Jørgensen og Allan gjorde en god kamp.

Vi havde følgende spillere på banen i dag - Kenneth, Torben, Leif, Rene, Jørn, Michael, Allan og Gert - 8 spillere. Vi var ellers mange "på papiret", men fik 4 afbud .

Og Peter V. lavede slet ingen fejl i kampen i dag - han nåede først frem, da kampen næsten var færdig på grund af problemer med det offentlige med 1½ times transport frem til Valby.

Det var ellers i dag alle kampe i Valby blev aflyst - dem på græs altså på grund af alt det vand, som er kommet, så det var "godt", at vi fik en mail i eftermiddags om at vi så kunne spille på en kunststofbane.

I selve kampen var det "op ad bakke" - vi må indrømme, at brandmændene spillede godt - de løb meget og havde godt pasningsspil og ved halvleg var de foran med 3-0.

I starten af 2. halvleg havde vi "udsalg", hvor forsvaret lod vores målmand Leif noget i stikken og brandmændene fik hurtigt 2-3 må flere.

For at gøre en lang historie kort, så endte kampen 0-9 - og ikke i vores favør - og vi slap da heller ikke for en god regnskylle.

Heldigvis var kampen i Valby, hvor de har udskænkning af god kold fadøl - og indendørs - i godt hyggeligt selskab og lystfiskerhistorier.

 

TSI - Brandvæsenet

      0             9 

 

 

 

 

1. september 2011 Dette var en sen aftenkamp sat til kl. 19.15 - og her kan man roligt sige, at vi var utilfredse med, at modstanderen først meldte afbud kl. 17.20, hvor vi havde svært ved at nå at få fat i alle vores spillere, så de ikke havde behøvet at køre ud til kampbanen.

Desværre var der 3-4 af os, der mødte op - men også en af deres spillere, som de ikke selv havde fået fat i.

Trøsten er at vi fik en vundet kamp til. Efterfølgende er vi nu i gang med at få vores telefonliste ajourført, så vi kan få fat i alle på privatmobilerne.

 

Tingbjert - TSI

      0             3 

 

 

 

 

 

24. august 2011 Så fik vi taget hul på de sidste 5 kampe i efteråret - og det blev en "lige ved og næsten" kamp.

Men først og fremmest velkommen til ny spiller Michael Rasmussen, der havde en god debutdag - og i  øvrigt en rigtig fed motorcykel du har.

Vi var 8 spillere klar til kampen i dag - Peter J., Torben, Jan, Jens, Peter V., Michael, Kenneth og Leif tog målet i dag. Det var vi glade for.

Gert havde fået "spilleforbud" på grund af noget arbejde i kommende weekend på Jyllandsringen, hvor der ikke er "plads" til en eventuel skade - og indtog sidelinien.

Vi kom godt i gang med kampen - og løb godt imod FC Mosegården og fik godt pasningsfodbold med hinanden til at fungere.

På et hjørnespark lykkedes det desværre modstanderen at få bolden i målet til 0-1 og på et langskud senere i første halvleg blev det til 0-2. Vi havde dog også vores chancer oppe foran af Torben på stolpen, men ind ville bolden ikke.

Vi tog fat på 2. halvleg og her kom FC Mosegården så yderligere foran med 3-0 selvom vi faktisk spillede godt med Torben og Peter J. foran, Jens med stort løbepensum, Kenneth, Jan og Michael på midten og Peter som solid bagerste mand og Leif fik passet godt på målet.

Og pludselig gav anstrengelserne "pote" - på en god pasning fra Jens fik Peter J., der stod tæt på målet, skudt bolden i målet og så var stillingen 3-1.

Kort efter fik Kenneth bolden ved midten og efter et par træk, skød Kenneth et flot skud mod deres mål og ind fløj bolden til 3-2. Nu var der så kun få minutter tilbage af kampen, hvor vi satte yderligere pres på - men dommeren fløjtede kampen af - og det blev "lige ved og næsten" Det var en udmærket holdindsats her i den første kamp efter sommerferien.

OB tabte jo som bekendt i går aften - så der var billige Odense pilsner til holdet efter kampen, dem drikker de ikke så mange af mere har vi hørt.

 

Mosegård - TSI

      3               2 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14. juni 2011 Op til forårssæsonens sidste kamp var følgende spillere klar til kamp: Jan, Per, Jens, Rene, Kenneth, Brian, Finn og Torben. Og Gert var med som ølbærer, da akille senerne stadig smertede.

Kampen foregik på Kløvermarken på kunststofbane og det er ikke altid rart at spille på, da det også førte til at en af os blev skadet.

Vi kom i gang  mod topholdet i veteranrækken - og Codan kom hurtigt foran med 1-0, men hurtigt herefter fik Brian bolden og med et flot langskud kom vi på 1-1.

Og ikke lang tid efter driblede Torben til baglinien og spillede flot bolden ind foran mål, hvor Jens på en rigtig flot firsttimer skød bolden i målet til 2-1 til TSI.

Der blev kæmpet godt over hele banen og alle løb for hinanden med fint spil på tværs - og Per fik - trods han lige havde været syg - fat i meget foran vores mål.

Lige før pausen lykkedes det dog Codan at få udlignet til 2-2.

2. halvleg gik i gang og efter et stykke tid kom Brian desværre til skade på kunststofbanen, hvor støvlen/knopperne på en eller anden måde sad fast i banen og holdt/vred Brians ankel om.

Smadder ærgerligt - vi fik is på - og håber, at ikke er sket så meget, selvom det ikke så for godt ud. Vi ønsker god bedring og håber det ikke går ud over det store ombygningsprojekt, som Brian er i fuld gang med der hjemme.

Nu begyndte det lidt at hold Codan stangen selvom vi faktisk havde flere gode chancer, så fik Codan scoret til 2-3 og 2-4.

Men vi gav stadig Codan kamp til stregen og så lykkedes det Kenneth at spille en god bold frem til Torben, der fik skudt bolden flot mellem benene på deres målmand til 3-4.

Nu pressede på vi for at få udlignet med flere chancer af Jens og var mange fremme, men "lykkens gudinde" var ikke med os her - og Codan fik en kontra som de var meget heldige med og fik scoret til slutresultatet 3-5.

God kamp med masser mål - men ærgerligt som sagt med Brians skade.

Efter kampen var det tid til velfortjente forårsafslutningsøl, som Gert havde med til lejligheden.

Så var det tid til at ønske hinanden god sommerferie og vi ses igen i august måned til yderligere 5 kampe.

Og som afslutning her en lille solstråle historie med Finn, der i godt humør træder pedalerne hjemad på en at SKATs tjenestecykler med støttebenet slæbende på asfalten, så alle kan høre at her kommer SKAT. Der er basis for en SAC sag, men hvor er det lige man i Selvhjælp finder noget om støtteben på cykler?

God sommer

 

Codan - TSI

  5            3  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8. juni 2011 Det lykkedes at få 8 spillere klar til dagens kamp mod Sportsturf på Kløvermarken. De hed Layborn Sport sidste år, så vi havde spillet mod dem før.

Vi var heldige med vejret - det holdt tørt trods trusler om regn og torden.

I dag kunne vi byde velkommen til 2 debutanter - Kenneth fra Høje Tåstrup og Søren fra Tolden på Kystvejen.

Spillertruppen var i dag: Jørn, Rene, Jan, Gert H., Peter J., Søren, Kenneth og Torben.

Vi havde afbud fra vores to målmænd i dag, så det var godt, at Jan ville tage målmandstrøjen på - og Jan gjorde godt imellem stængerne - han holdt målet helt rent - i 2. halvleg.

Men Sportsturf lagde ud i stort tempo i 1. halvleg og der gik ikke lang tid før de var foran med 1-2-3 mål.

Så gik dampen lidt af dem og vi havde faktisk flere gode chancer oppe foran af Kenneth og Torben, hvor vi manglede det sidste held.

Der blev kæmpet godt over hele banen af Jørn, Rene og Søren. Gert havde desværre nogle problemer med arkillesenerne i dag, så der må afprøves/købes nogle hælindlæg til næste kamp.

Men i 2. halvleg begyndte det at "udvikle" sig, da Sportsturf blev sure over nogle kendelser og blev grove i deres spil og meget usportslig skød de vores superbold langt ud af banen  og over et plankeværk, så den var væk 5 minutter før tid.

Kampen blev stoppet og Jørn måtte gå langt for at lede efter bolden, hvor det var meget heldigt, at den lå på en gangsti midt blandt meterhøje planter og grønt.

Dommeren kunne godt have gjort alvor af et eller gult kort i denne kamp. Vi kom aldrig i gang med kampen igen og den sluttede her med et 0-3 resultat.

Efter kampen gav Torben en omgang øl - og det var tid til en god snak om hvad der foregår rundt omkring i SKAT for tiden, da vi jo har spillere med fra både Koncerncentret, Sluseholmen, Tåstrup, Roskilde og lufthavnen - Tak for skænken Torben.

 

TSI  - Sportsturf

  0            3 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. juni 2011 Det var noget af en ØV oplevelse her op til Kristi Himmelfart med kampen mod CSC Dace.

Trods mange forsøg på at få fat på dem før kampen for at høre om de kom og spillede, turde vi ikke andet end møde op for ikke at miste 3 point.

Men CSC Dace kom aldrig og vi stod 9 spillere i dag til kampen: Peter J., Peter V, Finn, Per, Rene, Jens, Jørn, Gert - og Jan kom kørende helt fra Roskilde også.

Så vi nød et fyraftens-/inkitningsøl fra Peter V.

Gert gik herefter i "blækhuset" og skrev en klage til Formanden for Fodboldafdelingen under Firmaidræt Storkøbenhavn.

Læs brevet her og se svaret fra Formanden.

Vi må trøste os med 3 point på tavlen.

NU ved jeg dog ikke om alle har indrapporteret deres resultater, men nu ligger vi faktisk midt i Veteranrækken med 5 point - og det er ikke så ringe endda! Se her

 

TSI  - CSC Dace

  3            0  

 

 

 

24. maj 2011 Læs nærmere her om, at der også skal held med i fodbold i dagens kamp mod COOP, som foregik i Vridsløse ved Albertslund- altså ikke fængslet!

Vi var 8 spillere i dag - og det var  Rene, Leif, Jan, Jørn, Peter V, Finn, Per og Gert H.

Og vi kunne i dag sige velkommen til Leif Jensen fra Inddrivelsescentret i Roskilde på holdet - og på behørig vis gav Leif inkitnings øl efter kampen - dejligt.

Kampen startede med at COOP lagde stort pres på vores vores mål med flere skud, der heldigt for os og uheldigt for dem, gik udenom.

Og så på et langt udspark fik Peter V. fat i bolden og fik den skudt godt, hårdt og fladt i målet til 1-0 til os. Det kom noget bag på COOP.

Vi var under pres i 1. halvleg, men gode redninger af Per - og Rene, Leif, Gert og Jan i forsvaret kæmpede det bedste vi kunne og fik holdt målet frit, men indrømmet: COOP havde mange skud på mål, men ikke heldet til at få bolden ind.

Så gik vi i gang med 2. halvleg - hvor vi spillede defensivt og prøvede at med lange udspark at få vores chancer - og det fik vi i starten af 2. halvleg, hvor Peter V. skød bolden langt frem og Gert brugte denne gang hovedet (ja tro det eller ej), hvor Jørn havde trukket et par af deres forsvarsspillere til den ene side, alt imens Gert headede bolden i mål til 2-0. Det var sku' ikke så ringe endda.

COOP pressede nu endnu mere på med mange skud og chancer- men heldet havde de ikke helt - for selvom de så fik et par scoringer i mål til 2-2, så havde også 5 skud på vores målstænger i denne kamp.

Så overraskede vi COOP endnu en gang, hvor vi efter deres scoring, gav bolden hurtigt op og Peter V. skød direkte og hårdt på målet og bolden sejlede ind helt ude ved stolpen. Hverken spillere eller målmand hos COOP nåede rigtigt at opfatte hvad der var sket - og så var vi foran 3-2.

Lidt uheldigt var det dog, at Leif i 2. halvleg blev tacklet bagfra og fik forvredet sit knæ - ærgerligt at Leif måtte udgå. Leif havde gjort det rigtigt godt i dagens debutkamp. Vi håber Leif er klar til næste kamp.,

Sidst i kampen fik COOP så udlignet til kampens resultat 3-3 - og det må siges at være et rigtigt godt resultat for os - vi havde heldet i dag, det havde COOP ikke. Sidste år da vi spillede mod dem, tabte vi 2-1.

Og vigtigt - COOP lå inden dagens kamp under os i rækken - det gør de stadig!

Flot indsats af alle spillere i dagens kamp, hvor fidusbamsen efter inkitningsøl og afstemning gik til Peter V.

 

COOP - TSI

   3           3  

 

 

 

17. maj 2011 Vi havde i dagens kamp mange ods imod os:

-  3 afbud på dagen,

-  Finn og Peter J. sad fast i trafikken og

-  Peter V. var faret vild i nabolaget, hvor Gert måtte finde Peter på GPS

Men vi fik 7 spillere klar til dagens kamp: Finn, Peter J., Jens, Peter V. Rene, Torben og Gert. Og så var det dagen, hvor vi skulle prøve vores nyindkøbte fodbold - en Select Brilliant Super, FIFA Quality bold, som de spiller med i superligaen, så der var lidt at leve op til.

Kampen blev fløjtet i gang og Finn tog målet, da Per havde lidt problemer med ryggen. Vi aftalte en mere defensiv start mod Novo Nordisk, som var 9 spillere til kampen.

Vi startede godt og løb meget for hinanden i dag, hvor forsvaret havde udmærket fat, men så lykkedes det alligevel Novo Nordisk at få spillet en bold på tværs og overrumple os med et skud, der trillede lige forbi Finn og ind i målet til 1-0.

Så skete der noget - vi fortsatte vores gode spil, hvor der blev afleveret godt og Peter V. løb snildt imellem deres forsvarsspillere og fik taget bolden fra dem - og i to forsøg fik Peter scoret til udligning 1-1.

Kun et par minutter efter fik Torben også "hugget" bolden fra deres spillere og på et godt skud på målet kom vi velfortjent foran 2-1. Det holdt 1. halvleg ud.

Vi forsatte det gode spil i anden halvleg, hvor alle kæmpede godt, Jens havde flere gode gennembrud og skud på mål, det samme havde Torben, men vi manglede lige det sidste held.

Midt i 2. halvleg fik Novo Nordisk desværre udlignet - de pressede også hårdt på - og det gjorde de i resten af kampen, men Finn, Rene og Gert kæmpede godt imod bagved.

Så syntes Jens lige, at vi skulle checke om dommeren havde husket sit gule kort - og det havde han, så efter en lidt for sen tackling tog Jens lige 5 minutter ved sidelinien.

Stillingen 2-2 holdt kampen ud - og det var en rigtig flot holdindsats af alle 7 spillere, hvor humøret var højt efter kampen til en velfortjente omgang øl, som holdlederen havde med i dagens anledning.

Vi håber med dagens resultat at kunne flytte væk fra sidstepladsen i Veteran rækken.

 

TSI - Novo Nor.

  2       2

 

 

 

 

 

10. maj 2011 I dagens kamp holdt målmanden målet fri, men vi tabte alligevel - læs nærmere her, hvordan det kunne lade sig gøre:

Vi var 9 spillere i dag - og det var Peter J., Kim, Rene, Torben, Jan, Peter V, Finn, Per og Gert H.

Bedre vejr kunne man ikke ønske sig til dagens kamp med flot sol og dejligt varmt i Valby.

Vi fik sat dagens kamp i gang, men var ikke godt nok på plads i forsvaret - og CMP IF kom foran 3-0 i første halvleg. Vi havde også et par nærgående forsøg, hvor Peter J. og Torben var tæt på.

I slutningen af 1. halvleg under et angreb af CMP IF løb en af deres spillere ind og fik væltet Per, og Per fik desværre et skrub på den ene fod og måtte udgå.

Finn er dog altid frisk - og tog målmandstjansen - og her holdt målmanden så målet frit. Efter noget is spray og is poser var Per dog klar til at tage målet igen i 2. halvleg.

Vi havde flere chancer i 2. halvleg, men heldet kan ikke siges at være med os idag, hvor Torben, Peter V. og Kim løb godt og meget- også med skud på mål, men det var de andre som lykkedes at få scoret yderligere 3 mål til resultatet 6-0.

Efter kampen fik vi velfortjente kolde fadøl og en god snak om  måske et nyt job for holdet, hvor der nu er en tjans ledig på Oslo bådens kasino med egen kahyt og hele svineriet i Spillemyndighedens regi.

 

CMP IF - TSI

   6            0  

 

 

 

3. maj 2011 Så kom vi i gang med den nye sæson 2011, hvor følgende spillere havde meldt sig klar - flot siger holdlederen med 10 spillere og ingen afbud:

Torben, Finn, Peter J., Rene, Per, Kim, Allan, Peter V. Jan og Gert

Dagens kamp var på Kløvermarken mod Alfa Laval på kunststofbane, så det var med at passe på ikke at falde og få hudafskrabninger.

Og det gik fint med det - ingen skader under kampen - det er altid en god ting. Og vejret var lidt småt dryppende, så det var også fint nok.

Vi havde også Peter Vilhelmsen med i dag med debut kamp - vi siger velkommen - og Peter fik også scoret debut mål i dag, så det var ikke så ringe endda.

Hvis vi kigger lidt på selve kampen - set bagfra - så gik det godt i de sidste 10 minutter, hvor vi spillede 2-2.

Men det var ikke gået så godt forud for her tabte vi med 7-1, så alt i alt tabte vi 9-3.

Vi havde desværre ikke rigtigt fået "tunet" forsvaret i dag, da Alfa Laval havde lidt for let ved at komme igennem og få scoret, og Per var ladt lidt i stikken fra tid til anden. Per klarede i øvrigt ellers et straffespark, men her sov forsvaret lidt og det lykkedes ikke at nå at få bolden væk, før Alfa Laval fik returbolden og fik scoret.

Det lykkedes - foruden Peter V. - også Torben og Allan at få scoret i dagens kamp (og Peter J. - det tæller ikke at man stikker stortåen frem og håber at komme på måltavlen)

Ja så kom vi i gang og det var godt - men det værste i dag var, at det vi også  ser frem til efter kampen - ikke lykkedes - Øl udsalget på Kløvermarken havde lukket - heldigvis skal vi spille i Valby til næste kamp. Her plejer der at være en sød servitrice og godt koldt øl at få.

 

TSI - Alfa Laval

  3       9 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

26. april 2011 Til denne første årets kamp måtte vi desværre aflyse, da Gert havde fået et hold i ryggen og der løb et par yderligere afbud ind på selve kampdagen - lidt ærgerligt da vejret ellers var vældigt flot.

 

DRI - TSI

  3       0 

Se Nyheder og referater fra kampene i 2010

Se Nyheder og referater fra kampene i 2009