Golf - referater

1. juli 2009

Nu hvor vi har nået 1. juli 2009, og flere forhåbentlig skal holde sommerferie måske med plads til et par golfrunder, vil jeg lige gøre opmærksom på hvad der i TSI-Golf er sket i 2009.

Vi har forsøgt at etablere vores egen holdturnering frem for at deltage i den af DFIF indbudte landsdækkende turnering.

Der deltager 5 hold af hver 2 personer, sammensat efter de enkeltes eget valg. Der spilles ”alle mod alle” og der er indtil nu spillet nogle meget jævnbyrdige kampe. De sidste kampe skal være afviklet/indrapporteret senest 7. september.

Vi forsøger derefter med en ”finaledag” lørdag den 19. september på banen i CGC, hvor nr. 1 og 2 i holdturneringen spiller en finale.

Derudover er alle blevet inviteret til at deltage samme dag/sted i et ”internt klubmesterskab”, hvor der i år spilles stableford, og hvor deltagerne fra finalematchens resultater ligeledes tæller med.

Sidste tilmelding til denne event er tirsdag den 18. august 2009, prisen for deltagelse er 50 kr.

TSI-Golf forsøgte at afvikle en intern golfdag i Golf-simulatorerne hos SIM-golf Aps, Hvidkildevej 64, KBH NV, den 18. februar 2009. Der var dog ikke tilslutning nok til dette arrangement.

Københavns Firma Sport (KFS) gennemførte i vinterhalvåret en SIM-golf-turnering samme sted. Turneringen spilles over et antal aftener, afsluttende med en finaledag for de 32 bedst placerede.

Jeg (Finn) har deltaget i år, og nåede også finalerunden, uden at slutte på præmieplaceringer. Fik dog tilkæmpet mig en præmie på ”nærmest-hul” konkurrencen.

KFS har i foråret afholdt kurser for nye golfere, og der har vi fået endnu et medlem gennem eksamen, så velkommen til Sebastian Hansen-Jensen.

 TSI-Golf har ikke i år deltaget i DM. Arrangementet var henlagt til Struer, og det er godt nok langt væk fra Sjælland.

 Senest har TSI-golf haft 3 spillere med i ”Mesterskabsturnering for KFS” på Harekjær Golfbane. Resultatet mangler jeg dog fortsat.

 Dette var alt for foråret, håber alle får spillet noget godt golf, og at der bliver god opbakning omkring vores eget ”finaledag” den 19. september.

 Husk også at det ikke nødvendigvis er fra formanden at opfordringer/forslag til turneringer skal komme.

 Niels Bogø/Finn Lund Hansen”

 

14. september 2008
 

Firmasportens Sjællandsmesterskab

TSI deltog igen i år ved Firmagolfens Sjællandsmesterskab. Der blev igen i år spillet på den noget krævende golfbane i Helsinge.

Der var 4 repræsentanter fra SKAT blandt de 38 deltagende singlespillere. Alle 4 gennemførte alle 18 huller, med pæne resultater. Ingen skal dog handicap-reguleres. Rene Lorentzen var ellers godt på vej, med 23 point på de første 9 huller lignede han en vinder. Hvad der skete ved ”vendingen” vides ikke, men Rene landede lig uden for præmierne, men en flot 4. plads i B-rækken. Erik Tarp, Alf Dannerfjord og undertegnede slap hæderligt fra mødet med Helsingebanens kupperede terræn og store vandhuller, og sluttede midt i B - rækken.

Finn Lund Hansen 

   
21. september 2008

Kollegagolf

DFIF har i år introduceret en landsdækkende ”Kollegagolf”-turnering. Turneringen er en Hold-turnering, og hvert hold består af 2 – 3 kolleger. Holdene blev inddelt i puljer af 3 til 4 hold.

TSI tilmeldte 3 hold,

Super SKAT, bestående af Niels Bogø og Kim Müller,

Elite SKAT, bestående af Peter Tøttrup, Carsten Thunø og Gert K Jensen

Din 1. SKAT, bestående af Erik Tarp, Preben Müller og undertegnede.

Efter nogle gode kampe på forskellige baner på sjælland, -  nogle kampe i fint vejr, andre i øsregnvejr og endelig enkelte i nærmest stormvejr, - lykkedes det de 3 Skattehold at opnå fine resultater.

Din 1. SKAT blev puljevinder, og dermed klar til at spille med ved Finalestævnet, der blev afholdt på Sct. Knuds bane i Nyborg.

Ved Finalestævnet deltog 6 hold, og TSI gik banen sammen med ”FM Proshop” fra Odense. Efter en runde med enkelte skæverter, men også enkelte rigtigt gode slag – især Preben Müllers birdie på 10. hul - kunne Din 1. SKAT aflevere scorekort med 38 tællende stablefordpoint. Dette rakte til en 5. plads, 6 point efter vinderholdet.

Finn Lund Hansen