Hvad er Polar Frost Cup?

POLAR Frost Cup er en løbecup over 5 afdelinger i det storkøbenhavnske område. Man kan også deltage i enkeltafdelinger, hvis man ikke kan få kalenderen til at gå op. Distancerne er 5 km eller 10 km - du deltager i cuppen på enten den ene eller den anden distance. Du kan ikke skifte distance undervejs, med mindre du blot deltager i enkeltafdelinger.

4 af de 5 afdelinger tæller i det samlede regnskab: efter hver afdeling udregnes dit pointtal - Nr. 1 få et point, Nr. 2 får 2 point osv. - og når vi når til sidste afdeling, ved vi, hvem der har vundet. Hvis man udebliver får man maximumpoint + 2 point. Men som sagt kan du trække en afdeling fra, så der er plads til lagkage hos moster Erna, når nu hun fylder 94 lige præcis dén søndag, hvor du skal ud at løbe.

Starten går altid kl. 10.00 - og setuppet er ens hver gang for at sikre alle en super oplevelse!

De 5 afdelinger afvikles af 5 forskellige klubber på 5 forskellige steder: terræn, sted og underlag varierer fra afdeling til afdeling - men distancen er den samme! Betingelserne er de samme for alle deltagere, så du kan måle dig op mod dine kammerater og de andre i feltet, se din egen udvikling og holde formen ved lige gennem de kolde vintermåneder.

Der er foruden de to køn også 3 klasser, så der er konkurrence på flere planer. Efter hver afdeling udpeges en vinder og efter den samlede cup udpeges samlede vindere i hver klasse.

Der er 3 klasser for hvert køn:
0-34 år
35-49 år
50+



1. afdeling afholdes den 19. november

Ruten på og omkring Flyvestation Værløse byder på meget blandede bolsjer: Der er ultrahurtige flade passager, der er bakker, skov, åbne vidder, asfalt og grus – der er det hele.

Mest spektakulær er den enorme landingsbane, der strækker sig to kilometer ud, dertil alt mellem græssende får og F16-hangarer.

Ruten begynder på asfalt og kort efter start kommer et langt lige stykke på landingsbanen. Herfra ud i kantan, hvor naturen tager over og Søndersø gemmer sig mellem træerne. Ruten snørkler sig mere og byder på en 20 meter stigning, der rundes af med et langt affladet nedløb, inden man kommer løbende tilbage mod målområdet, for enten at komme i mål, eller fortsætte ud på anden omgang.

6 km med mange oplevelser og alt mellem himmel og helvede.

Tilmelding og betaling senest 8. november 2017.



2. afdeling afvikles den 10. december

Så skal det gå stærkt! Vi præsenterer en flad, og hurtig rute. 
Der er få sving, og mange lige strækninger, og højdemeterne er på beskedne 11!

En omgang er 2.5 km, så du skal enten igennem denne rute to eller fire gange.

Anden afdeling har start og mål, lige uden for Herlev Stadion, på den sti der går bagved stadion og hallerne.

Tilmelding og betaling senest 1. december 2017.



3. afdeling afvikles den 7. januar 2018

3. afdeling er i området ved Utterslev mose. 
Du skal hovedsagelig løbe på grusstier, men der vil også være asfaltstier.
alt afhængig af vejret, som vi har erfaret kan være MEGET skiftende på denne årstid, kan det blive en tør og stille dag på kontoret,
men man kan også risikere orkanlignende tilstande og let mudrede stier.

Tilmelding og betaling senest den 19. december 2017.



4. afdeling afvikles 4. februar

Det er ikke uden grund, at denne afdeling tidligere er har fået navnet Kongeetapen.
Der er lagt op til en hård omgang trail/cross løb, så forvent ikke de hurtige tider. Men vi LOVER at det bliver sjovt og udfordrende.

Ikke færre end 27 højdemeter skal forceres pr. omgang, og en omgang er kun på 2500 meter! Derfor skal den afsluttende bakke om mål forceres hele fire gange, hvis du løber 10 km.

Vi lover at du kommer træt i mål, men til gengæld lover vi også at forplejningen er i orden, og at du helt sikkert har haft et fantastisk og udfordrende løb!

Tilmelding og betaling senest den 25. januar 2018.



Sidste afdeling af Frost Cup afvikles den 4. marts

Sidste afdeling af Frost Cup afvikles i år i Lyngby.

Det er er som altid en hurtig flad rute, som lover høj fart. Der er gode muligheder for PR til denne afdeling.

I år er ruten også blevet DAF-opmålt, så du er sikker på at din flotte tid til afdelingen er sat på en helt præcis 5 eller 10 km rundstrækning!

Løbet starter og slutter på Studentertorvet, DTU.

Tilmelding og betaling senest den 22. februar 2018.



Læs mere på:

http://www.frostcup.dk/





Pris 579 kr. for hele serien. 145 kr. ved deltagelse i et enkelt løb.



Tilmelding til hele serien og betaling til Annette snarest, dog senest 8. november 2017 med angivelse af distance.

Der er begrænsede antal pladser.

Danske Bank, regnr. 1551, kontonr. 3719233872.



Ved tilmelding til hele serien giver TSI Atletik et tilskud på 250 kr. ved seriens afslutning (50 kr. pr. gennemført løb).

Der gives et tilskud på 50 kr. ved tilmelding til et enkelt løb.



12.09.17