21. maj 2018

Den blå løber rulles ud, og du er inviteret til at løbe med Hans Kongelige Højhed Kronprinsen i anledning af hans 50 års fødselsdag.



Når H.K.H. Kronprinsen fylder 50 år i 2018 markeres fødselsdagen blandt andet med løbeeventet Royal Run.



Fem byer

Løbefesten foregår hele dagen i Danmarks fem største byer – Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København. Kronprinsen begynder sin dag med ”One mile” (1,609 kilometer) i de fire første byer og afrunder festen med at løbe 10 kilometer i København.



Du kan prøve kræfter med de klassiske 10 kilometer eller den legendariske ”One mile” (1,609 kilometer).

Ruterne i hver by omdannes til festpladser, hvor alle er indbudt, uanset om løb er en del af din hverdag, eller om det er første gang, du prøver kræfter med løbeskoene.



Fakta om Royal Run

Bag Royal Run står Dansk Atletik Forbund og Bevæg dig for livet - Danmarks største idrætsvision stiftet af DGI, DIF, Nordea-fonden og TrygFonden. TV 2 er med hele vejen som mediepartner på Royal Run.



Tilmelding åbner ca. 1. november 2017.





http://kongehuset.dk/nyheder/royal-run

http://www.bevaegdigforlivet.dk/royalrun?gclid=COvB1t79lNQCFVuMGQodQDwM9g

http://www.bevaegdigforlivet.dk/royalrun/om-royal-run